Svenske kødboller med kartoffelmos

Svenske kødboller, vinter, opskrift

Ingredienser
Kødboller

  • Ca. 500 g blandet hakket okse og svinekød
  • 1 dl rasp
  • 2 dl mælk
  • 25 g bacon (valgfrit)
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg (valgfrit)
  • 1 æg
  • Salt og peber
  • Olie og smør til stegning

Sauce

  • Pandefedtet + evt. lidt smør
  • 1 dl sødmælk
  • 2 dl piskefløde
  • 1/2 dl oksefond
  • Lidt majsstivelse
  • 1 tsk. ribsgele
  • 1-2 spsk. Worchester sauce (eller lignende)
  • Salt og peber

Kartoffelmos

  • 600 g kartofler
  • 3-4 spsk. smør
  • 1/2 dl mælk
  • 1/2 dl fløde
  • Lidt muskatnød


Opskrift

Kødboller
Kom rasp og 1 dl mælk i en skål og lad det trække. Steg bacon til det lige netop er sprødt og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle og skær det i små stykker.

Kom løg, hvidløg og resten af mælk i en skål og blend det til mos med en stavblender. Tilføj kød, raspgrøde, æg, salt og peber og pisk det hele med en elpisker i 3-4 minutter. Tilføj til sidst baconstykkerne og pisk igen ganske kort.

Form små kødboller med en teske og koldt vand på hænderne (så bliver de fint runde). Steg dem på en pande ved middelhøj varme i olie og smør. Vende dem hyppigt.

Sauce
Når kødboller er stegt, så kommes lidt ekstra smør på panden så der er en god mængde fedtstof. Tilføj mælk, fløde, oksefond og en smule majsstivelse til at jævne med. Smag til med salt, peber, ribsgele og Worchester sauce.

Kartoffelmos
Skræl kartoflerne (alt skrællen skal HELT af) og kog dem møre i usaltet vand. Når kartoflerne er færdige, hældes vandet fra (men gem det lidt endnu) og kartoflerne moses med smør og piskes derefter med en elpisker. Tilsæt mælk og fløde lidt efter lidt til mosen er cremet og fløjlsblød (brug evt. noget af vandet fra kogningen hvis mosen skal være mere væsket). Smag til med salt og peber, samt friskrevet muskatnød.

Servering
Servere det hele med finthakket frisk persille på toppen. Så er alle glade 🙂

Mængde: Ca. 4 personer
Arbejdstid: Ca. 45 min.
Tidsforbrug i alt: Ca. 60 min.

Hjemmelavet lemonade med citron

Lemonade med citron 2
Ingredienser

  • 1 dl sukker
  • 1 dl vand
  • Saften fra 5 citroner (økologiske)
  • Isterninger og koldt vand + citronskiver og frisk mynte


Opskrift

Kom sukker og vand i en gryde og kog blandingen indtil sukkerkornene er helt opløst. Tag herlighederne af varmen og lad det køle lidt. Tilsæt herefter den friskpressede citronsaft.

Hæld lemonadeblandingen i en kande. Tilsæt isterningerne og koldt vand til det har den smag og styrke som du foretrækker.

Servering
Tilsæt evt. nogle citronskiver og mynteblade og servere straks. Smager super friskt og lækkert.

Mængde: 1 kande (5-8 glas)
Arbejdstid: Ca. 10-20 min.
Tidsforbrug i alt: Ca. 30 min.

Sund og smagfuld te – Fjern din forkølelse hurtigt og nemt

Ingefær/citron te

Ingredienser

  • 20 g ingefær
  • 1/4 citron
  • 1 spsk. honning
  • Kogende vand

Opskrift
Skræl ingefæren (bare groft) og kom den og citronen i en kop eller stort glas. Tilføj honningen og vandet. Rør rundt indtil honningen er opløst og drik te’en mens den er varm! Så gør du det bedste for dig selv og din krop.

Servering
Serveres straks. Virker fantastisk mod forkølelse og smager bare super godt (virker meget bedre en kamillete).

Mængde: 1 personer
Arbejdstid: Ca. 5-10 min.
Tidsforbrug i alt: Ca. 5-10 min.

Gulerodssuppe med løg – Lækkert, let og hurtigt

Gulerodssuppe
Ingredienser

  • 2 kg gulerødder
  • 2 store løg
  • Lidt knust kommen (ca. en tsk.)
  • 1 l sødmælk
  • 0,5 l fløde
  • 0,5 l vand
  • Salt og peber

Opskrift
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre. stk. på omkring 4-5 cm. Skræl løgene og skær dem i kvarte. Kom det hele i en stor gryde og tilføj den knuste kommen. Hæld så vand, fløde og mælk i gryden så alle grønsagerne lige er dækket. Du kan sagtens blande de flydene ingredienser som du lyster alt efter hvordan du vil have konsistensen på suppen. Tilsæt en god mængde salt og peber og kog det hele godt igennem. Tager typiske 20-30 min. alt efter hvor meget bid du vil have i suppen. Blend det hele med en stavblender og tilføj evt. lidt vand alt efter hvordan du vil have konsistensen. Smag til med salt og peber inden servering. Men ellers er det det!! Ret nemt, ikke 🙂

Servering
Serveres straks med godt brød til og evt. med dild på toppen.

Mængde: 6 personer
Arbejdstid: Ca. 20 min.
Tidsforbrug i alt: Ca. 45-60 min.

Rabarbersuppe – Den danske sommers bedste dessert

rabarbersuppe
Ingredienser

  • 500 g friske rabarber
  • 1 vaniljestang
  • 6 dl vand
  • 150 g sukker
  • Toppings: friske jordbær, vaniljeis, mynteblade og/eller tørrede hindbær

Opskrift
Rens rabarberne grunddigt og skær dem i mindre stk. på omkring 2-4 cm. Skrab vaniljekornene ud og rør dem i lidt sukker så vaniljekornene skilles fra hinanden.

Kog rabarber, vaniljekorn, vaniljestang, vand og sukker i et kvarters tid. Lad så suppen køle lidt af.

Sigt den og sæt den i fryseren i ca. en halv times tid inden servering. Smager bedst hvis den er iskold ved servering (dog ikke frossen).

Servering
Serveres med jordbær, en kugle vanilje is og mynteblade + tørrede hindbær på toppen. Kan også gemmes på køl et par dage eller 3. Smager vidunderligt af dansk sommer 🙂

Mængde: 4-6 personer
Arbejdstid: Ca. 15-20 min.
Tidsforbrug i alt: Ca. 60-120 min.

Jordbær smoothie – Opskrift på en Power Shake

Jordbær smoothie

Ingredienser

  • En god håndfuld jordbær (friske eller frosne)
  • 1 moden banan
  • 2-4 isterninger
  • 1 dl ymer
  • 0,5 dl mælk
  • 1 tsk sirup eller honning
  • 1/4 rigtig god olivenolie
  • Knivspids vanillepulver og salt

Opskrift
Blend først jordbær, banan og isterninger i ca. 30 sek. Tilføj så ymer og mælk og blend igen ca. 30 sek. Kom derefter resten af ingredienserne i og blend en sidste gang i ca. 30 sek. Smag til efter smag. Så har du en super lækker, sund og frisk jordbær smoothie eller Power Shake om du vil. Det er bare nemt og lækkert!
Jordbær smoothie

Servering
Serveres straks evt. med lidt frugt. Så får du virkelig et energi tilskud der vil noget 🙂

Mængde: 1 personer
Arbejdstid: Ca. 5-10 min.
Tidsforbrug i alt: Ca. 5-10 min.

Panna Cotta – Italiensk dessert i verdensklasse

Panna cotta opskrift
Ingredienser (4-6 portion)

  • 1 vaniljestang
  • 1 tsk sukker
  • 5 dl fløde
  • ca. 1 dl honning
  • 2,5 blade husblas
  • 200 g frugt (f.eks. jordbær, hindbær eller blåbær)
  • Lidt sukker eller honning til at smage frugten til med
  • Lidt citron- eller appelsinskal

Opskrift
Start med flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med sukkeret, så kornene skilles ad. Kog nu fløden op og tilføj både vaniljekorn, sukker og selve vaniljestangen. Lad det hele simre ved lav varme i 10 min.’s tid.

Tilsæt så honningen og smag til som du kan lide den. Jeg synes den skal være rigtig sød i smagen. I mens du smager til skal husblassen i koldt vand et par min.

Når husblassen er klar tages fløden af varmen og vaniljestangen fjernes. Rør nu husblassen ud i fløden med det vand som hænger ved.

Lad fløden køle af og hæld den op i 4-6 smukke glas. Sæt glassene på køl i min. 4-6 timer til Panna Cottaen er stivnet.

Kog så den frugt du har valgt (jeg elsker jordbær så det er ofte det jeg vælger) og tilføj lidt honning og/eller sukker, lidt citron- eller appelsinskal efter din smag. Lad det hele koge et par min. og her kan du så enten blot lade det køle af og så servere det sådan oven på Panna Cottaen. Men du kan også tage et halvt eller helt blad husblas og opløse det i lidt kold vand. Tilføj så det til den varme/lune frugtblandning. Lad det lige køle lidt ned og tilføj det så oven på Panna Cottaen i glassene. Sæt dem igen på køl i 2-4 timer og så er hele glasset stift og sammenhængende. Mega let og mega lækkert 🙂

Servering
Serveres direkte fra køleskabet og nydes afkølet.

Mængde: 4-6 personer
Arbejdstid: Ca. 30 min.
Tidsforbrug i alt: Ca. 8 timer